Arbejde hos Atomic Software ApS
Vi rekrutterer løbende. Så hvis du har lyst til at arbejde i en af software-branchens mest innovative og udviklingsfokuserede virksomheder, ser vi frem til at høre fra dig.
Atomic Software ApS er en software producent og ERP løsningshus, som i 30 år har hjulpet danske virksomheder med at effektivisere deres administrative processer igennem mere og bedre brug af IT i deres daglige arbejdsroutiner. Vores kerneprodukt er vores ERP-system KeyBalance. Vore IT-forretningskonsulenter driver ERP-projekter for vores kunder idet at vi optimerer deres administrative arbejdsgange.
Vi har ambitiøse vækstmål, og tilbyder et dynamisk og inspirerende arbejdsmiljø, hvor der er rige muligheder for faglig og personlig udvikling. Omgangstonen er professionel og uformel. De rette kandidater tilbydes mere end bare et job: En karriere.
Længere nede på siden har vi eventuelle jobopslag.
Send os en skriftlig ansøgning med tilhørende CV til:
Atomic Software ApS
Rekruttering
Gøngehusvej 2
2950 Vedbæk
Jobopslag - "ERP Konsulent"
ERP konsulent – med naturligt flair for tal og programmering
Hvis du er en person, der godt kan lide at tænke løsningsorienteret og får et personligt kick af at lette andres arbejdsgange samt IT udfordringer, vil vi opfordre dig til at søge stillingen som ERP konsulent hos Atomic Software ApS.
Stillingen som ERP konsulent kræver en person, der er fortrolig med og har en naturlig interesse indenfor feltet økonomi, forretningsprocesser samt programmering. Du skal som ERP konsulent medvirke til at assistere vores kunder med alt fra udvikling af tilpassede moduler, opstart af nye installationer, generel support, til råd omkring optimering af forretningsprocesser. Du skal have en god teknisk forståelse, idet vores primære værktøj for at arbejde, uanset om der er tale om nye moduler eller dybdegående support, foregår ud fra frontend programmering i Keybalance. Derfor er det vigtigt at du har erfaring med et eller flere gængse programmeringssprog og at du har flair for at sætte dig ind i nye systemer. Vores arbejde foregår dels hos vores kunder, der er spredt over landet, men oftest ud fra vores hovedkontor i Vedbæk.
Læs det fulde opslag her.
Nyheder
”KeyBalance er ekstremt brugervenligt og fleksibelt. F.eks. har vi kunnet skræddersy en lang række udskrifter til vores specielle og stærkt varierende behov. Kigger man på de store udbydere, er det ofte 'take it or leave it' mht. funktionerne. Sådan et fastlåst ERP-system kunne vi ikke leve med, derfor valgte vi KeyBalance.”
Direktør Glen Hil, Teknatex

